​Hvad forstås ved begrebet Positiv stress-styring

Gennem årene har jeg jævnligt mødt mennesker, som har undret sig over, at jeg kalder mine kurser for Positiv stress-styring. Den mest almindelige indvending lyder: ”Hvordan kan du påstå at stress kan være forbundet med noget positivt, når så mange mennesker rammes af alvorlig stress og tit må sygemeldes i lange perioder”?

​

Den type argumenter er naturligvis helt forståelige men det fortæller mig også, at der er mange misforståelser, der knytter sig til dette begreb.

​

Begrebsafklaring

Der er en verden til forskel mellem at tale om positiv stress og positiv stress-styring. Begrebet styring gør hele forskellen. Når du styrer din stress, er det jo ikke stressen der styrer dig! At tale om positiv stress-styring betyder med andre ord, at du har fuld kontrol over situationen.

​

Begrebet kontrol  kan bedst defineres på følgende måde: Når du føler, at du har kontrol over din arbejdssituation så betyder det, at du er i stand til at nå, at klare, at mestre den arbejdssituation du befinder dig i. At du føler, at du alt i alt kan tackle dit store arbejds- og tidspres på en konstruktiv måde, uden negative omkostninger som fysisk og psykisk nedslidning og stressrelateret sygdom.

​

Stress er energi

Set ud fra et evolutionsmæssigt synspunkt er stress jo positivt ment. Stress er en kamp- flugt mekanisme, hvis primære mål er at sikre os mulighed for overlevelse. Lad os tage et konkret eksempel fra din arbejdsdag, hvor begrebet positiv stress-styring forhåbentlig giver mening. Vi siger at du i dag skal løbe endnu hurtigere end du plejer, fordi du har fået en uforudset hasteopgave, som du skal nå inden fyraften. Du bliver derfor nødt til at mobilisere et ekstra stort energiniveau for at klare presset.

​

Billedligt talt svarer det til, at du den dag skal ud i overhalingsbanen og virkelig presse motoren. Men når du kommer hjem fra arbejdet kan du slukke for motoren for det gik jo fint. Og hvorfor det? Fordi du havde tjek, styr, kontrol over situationen.

​

De konkrete metoder, der skal iværksættes for at opnå den optimale kontrol over arbejdspresset, består af en lang række konstruktive handlestrategier, der indgår på kurset: Metoder til at synliggøre et urimeligt arbejdspres så du bliver hørt, forstået og respekteret, metoder til at sige fra over for din egen ”indre tyran”, hvis du er din egen værste arbejdsgiver og metoder til at restituere gennem mentaltræning.

​

​Hvad siger forskningen?

Der skal naturligvis være en række konkrete betingelser til stede i det psykiske arbejdsmiljø og også hos dig selv, hvis det skal give mening at tale om positiv stress-styring. I det følgende skal jeg beskrive et af et af de mest interessante og tankevækkende forskningsresultater, der er foretaget på dette område. Der er tale om en meget stor undersøgelse, hvor man har koblet arbejdspsykologien sammen med naturvidenskaben

Undersøgelsen bestod af en række feltundersøgelser og laboratorie-undersøgelser, hvor man satte fokus på forsøgspersonernes oplevede grad af kontrol med deres oplevede grad af arbejdspres. Samtidig undersøgte man forsøgspersonernes udskillelse af binyremarvhormonet adrenalin og binyrebarkhormonet kortisol.

​

Adrenalin kaldes også kroppens kamphormon og kortisol kaldes kroppens stresshormon. Det er langt mere udskillelsen af kortisol end adrenalin, der er årsag til at folk bliver syge af stress. Forklaringen er, at en stor kortisol-udskillelse svækker kroppens immunforsvar, hvorved arvelige dispositioner for sygdom, herunder også forskellige former for allergier lettere bryder igennem. Store udskillelser af kortisol påvirker også den del af hjernen som hedder Hippocampus, som spiller en væsentlig rolle for indlæring og hukommelse.

​

Resultaterne fra undersøgelsen viste, at deltagerne blev aktive på en positiv måde og oplevede fysisk og psykisk vækst og velbefindende, når de oplevede en kobling mellem stort arbejdspres og høj kontrol. Hvorimod deltagerne følte sig belastet på en negativ måde med øget risiko for stress og sygdom, under stort arbejdspres med lav kontrol. (Se krav og kontrolmodellen herunder)

​

I undersøgelsen interesserede man sig i særdeleshed for forsøgspersonernes positive eller negative tanker og tolkninger af kravsituationen (oplevelsesaspektet). Dertil koblede man oplevet grad af kontrol (kontrolaspektet): Det viste sig, at hvis arbejdsanstrengelserne blev oplevet på en positiv måde: ”Det er hårdt men det er også sjovt, spændende og udfordrende”. Koblet til Kontrolaspektet: ”Jo, jo! Den smutter da en gang imellem. Men alt i alt føler jeg, at jeg har tjek, styr, kontrol over arbejdspresset” så udskiller vi primært adrenalin.

​

Hvorimod, hvis arbejdsbetingelserne generelt opleves som ulystbetonet: ”Det er hårdt og jeg hader det!” Kontrolaspektet: ”Glem det! Kontrol over arbejdspresset er en by i Rusland. Alt er kaos”. Så stiger din udskillelse af kortisol og det er under denne variant, at der er størst risiko for stress og sygdom. Det vil sige at positive og negative tanker kan påvirke vores udskillelse af stresshormoner.

​

Som afslutning skal jeg udtrykke mit håb om, at dette indlæg, har skabt større klarhed over, hvad der gemmer sig bag udtrykket positiv stress-styring.

​

Johnny Schultz, cand.psych. Direktør for Stress Management ApS

Krav- og kontrol modellen​