Bliv virksomhedens ekspert i forebyggelse af konflikter og stress
|
|
Afholdes på Hotel Hesselet i Nyborg
Kontakt os for nærmere om det næste afholdelsestidspunkt
Pris kr. 29.000,00 excl. moms
|
Prisen dækker materialer, overnatninger på særdeles lækre værelser samt forplejning i særklasse.
Uddannelsen henvender sig især til HR-medarbejdere, tillidsrepræsentanter og medarbejdere der har et særligt behov for en grundig indsigt og viden om metoder til at styrke det psykisk arbejdsmiljø.
Baggrund og formål:
Misforholdet mellem arbejdskrav og personaleressourcer er gennem de senere år blevet større og større. Det indebærer at både ledere og medarbejdere i dag må arbejde under stort arbejds- og tidspres for at honorere kravene om større effektivitet.
Målet med uddannelsen er at styrke deltagernes viden om de temaer indenfor arbejds- og personlighedspsykologien der er af afgørende betydning for et godt psykisk arbejdsmiljø.
I uddannelsen Indgår følgende moduler:
Personlighedspsykologi
Gennemgang af de sider af personlighedspsykologien, der primært er relateret til dit arbejdsliv. Hvorfor er du blevet til den person du er? Hvorfor reagerer vi forskelligt under pres? Hvorfor udvikler nogle persontyper stress medens andre ikke gør det?
Hvilke sammenhænge er der mellem selvværd og selvtillid? Hvordan styrkes oplevelse af selvværd og selvtillid? Hvordan fjernes indre selv-begrænsninger så vores sande energipotentiale kan anvendes på en positiv og målrettet måde i både arbejdsliv og privatliv?
Teorierne har primært til formål at give dig en dybere indsigt og forståelse af dit eget samt andres adfærds- og reaktionsmønster, hvilket har stor betydning for at forstå og hjælpe andre mennesker.
Under uddannelsen får du en grundig indsigt og viden om en række metoder og værktøjer der alle tilpasses til din og dine kollegers virkelighed, så de bliver praktisk anvendelige i din hverdag.
Arbejdspsykologi
I uddannelsen indgår en grundig gennemgang af arbejdspsykologiens kerneområder – det psykiske arbejdsmiljø. De positive og negative dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø diskuteres og analyseres ud fra en videnskabelig referenceramme.
Med udgangspunkt i dit arbejdsområde og placering i virksomheden diskuteres nogle af de største ufordringer som ledere og medarbejdere i dag stå over for: Hvordan kan du på en aktiv og konstruktiv måde iværksætte en række handlestrategier, der styrker det psykiske arbejdsmiljø så det bliver til gavn for helheden i din virksomhed? Hvordan kan du være med til at skabe et realistisk grundlag for større engagement, trivsel, sundhed og arbejdsglæde?
Positiv stress-styring og konfliktløsning
Målet med dette modul er at give dig en række konstruktive handlestrategier til at forebygge konflikter og helbredstruende stress hos dig selv og dine kolleger.
Du lærer at skelne mellem farlige og ufarlige stresssymptomer og du får en grundig indsigt og viden om de adfærdsændringer du skal være opmærksom på hos dig selv og andre der er ved at udvikle stress.
Du får en grundig indsigt i forskningsresultater der viser dig, hvordan du kan udnytte de positive sider af stress.
Desuden får du metoder til at forebygge konflikter blandt dine kolleger så alle i fællesskab kan tackle det store arbejds- og tidspres på en konstruktiv måde.
Endelig lærer du, hvordan du kan gennemføre en række konstruktive metoder til at styrke det daglige samarbejde og den gensidige ansvarsfølelse i Jeres team.
For nærmere information og detaljeret kursusprogram