1. Synliggør dine stress-belastninger over for din leder på en konstruktiv måde. Hav så vidt muligt selv konstruktive løsningsforslag til problemet.
De bedste løsningsforslag - set ud fra modpartens synspunkt - vil oftest være dem, som den pågældende selv kan se en række fordele ved.

2. Spørg så vidt muligt ikke din leder om, hvordan du skal prioritere dit arbejde eller hvordan du skal løse dine problemer. Det er du naturligvis i din gode ret til, men pointen er: ”Sæt du fik et svar, som du ikke brød dig om!!!”
Tag så vidt muligt selv teten og sig i stedet: ”Jeg har tænkt mig at løse opgaven på denne måde. Jeg har tænkt mig at lave følgende prioritering. Jeg skal blot lige have din godkendelse, så klarer jeg resten selv!!!”

3. Lær at afstemme dit ambitions- og præstationsniveau i forhold til dit aktuelle arbejds- og tidspres. Ikke alt behøver at være til karakteren 13. Et 10-tal er også en god karakter.
Hvem er din strengeste arbejdsgiver? Dig selv eller din chef?
Det er ikke nok, at din chef giver dig carte blanc til et 10-tal, hvis du selv er så ærekær og ”pligtopfyldende”, at kun et 13-tal er godt nok.
Husk! ”Der findes ingen supermennesker”. Husk også! ”Der findes mange ”uundværlige mennesker” på kirkegården!!!”

4. Dvæl ikke for meget ved dét, som du ikke nåede eller ved dét, som du måske kunne have gjort bedre med mindre, det har katastrofale følger. I mange tilfælde vil du uden tvivl være i din gode ret til at sige:
”Set i lyset af det store arbejds- og tidspres jeg har, så har jeg al mulig grund til at være tilfreds med resultatet. Jeg gør det trods alt så hurtigt og så godt som det er mig menneskeligt muligt!!!”

5. Undgå jammer, brok og andre negative ytringer. Dét er der ingen, der gider høre på i længden. Du risikerer derimod, at både familie, venner og kolleger bliver godt trætte af at høre på dig! Så pas på ikke at trække for store veksler på omgivelsernes tålmodighed!!!
Hvis du siger til din chef: ”Jeg har alt for meget at lave!” Så vil din chef med stor sandsynlighed svare: ”Ja, Peter; det har vi jo alle sammen!!!”
Hvis du jamrer, klager eller brokker dig for meget og for længe, så er dine omgivelser i sin gode ret til at udbryde:
”Jamen så se dog at få gjort noget ved det!!! Nu er det på tide, at du tager ansvar for dit eget liv og kommer ud af den offerrolle!!!”

6. Får du stress på grund af konflikter, så gå altid direkte til kilden og gør det lige så snar du føler eller opdager, der er noget galt. Den mentale tid og energi du bruger på en uløst konflikt, er helt ude af proportion i forhold til den tid og energi du må anvende til at opnå en konstruktiv løsning på konflikten. Som udgangspunkt bør du havne en imødekommende og positiv indstilling, hvis det er dig der ønsker at få konflikten løst: Hvordan kommer du og jeg videre på en måde, der er god for os begge to?”.
Husk på at den anden part også har sine forklaringer og bevæggrunde. Gå i konstruktiv dialog. Lyt også til den anden parts synspunkter og meninger. Fremhæv noget positivt, noget den anden har hjulpet dig med, noget du respekterer eller lignende. Så er sandsynligheden for en gensidig forståelse og forsoning langt større.

7. Lyt altid til kroppens advarselssignaler = de psykosomatiske symptomer. Husk! Kroppen lyver aldrig! Med forstanden kan du sagtens lyve over for dig selv. Du kan drive dig selv ”rundt i manegen” lige til du dejser: ”Lige en tand mere! Lidt mere overarbejde! Lidt mere tryk på!”.
Begynder du at udvikle stress-symptomer, så får du en klar melding fra dig selv, til dig selv om, at du presser dig selv for hårdt! Lytter du ikke til kroppens advarselssignaler, så risikerer du at blive syg!

8. Begynder du at udvikle stress-symptomer, så gå altid op til din læge og bliv undersøgt. Måske er symptomerne udtryk for stress, måske noget helt andet. Du bør altid søge læge, hvis kroppen begynder at ”opføre sig mærkeligt”.
Visse fysiske symptomer, f.eks. spændinger i skulder- og nakkeregion, kan fremkomme ved oplevelse af stress. Men det kan også være udtryk for forkerte arbejds- og siddestillinger, de ergonomiske forhold, og så bør der naturligvis ske en forbedring af det fysiske arbejdsmiljø.

9. Du har hørt det igen og igen! Hold dig i god fysisk form. Dyrk den form for motion, som du bedst kan lide. Motion giver dig mere overskud til såvel arbejdsliv som privatliv. Motion styrker immunforsvaret, du bliver mindre syg, mindre stresset og du sover bedre om natten.
Motion fjerner naturligvis ikke selve årsagerne til stress. Til at fjerne årsagerne til stress bør du anvende et eller flere af de første 6 råd. Men motion er et af de få områder i livet, hvor du bruger noget energi og får langt mere energi tilbage.
Hvis du ikke vil eller ikke kan ændre på de livsomstændigheder, som er de egentlige årsager til din stress, så må du i det mindste lære at leve sundere og passe bedre på dig selv!!!

10. Bliv bedre til at passe på dig selv, din familie og dem du holder af. Lær at leve i nuet. Bliv mere nærværende i ordets bogstaveligste forstand. En buddhistisk vismand sagde en gang til mig:
”Problemet for mange mennesker her i vesten er, at deres bevidsthed enten er optaget af irritation og ærgrelser over dét der skete i går eller bekymringer for dét der vil ske i morgen!


”Lev lige her og nu!!! Thi du ved ikke om du lever om to minutter!!!”